fredag den 14. september 2012

nummer 25

Du spurgte mig engang om man kunne gå fra hinanden,
altså sådan helt fysisk.
Jeg svarede det vidste jeg ikke, og du sagde du smuldrede
Måske smuldrer man lidt, men man samles når man får noget
at samles for, sagde jeg.
Du spurgte mig derefter hvorfor du så ikke var samlet igen,
for du mente, at jeg var grunden til at samles.
Det ved jeg ikke, svarede jeg.
Du spurgte mig ikke om mere.

torsdag den 13. september 2012

nummer 24

der er ting
rigtige ting
der kan være
uden at skade
men der er også
ting
der kan skade
som fx
krøllet papir
som andre troede
kunne blive
en rigtig svane

tirsdag den 4. september 2012

nummer 23

Jeg brænder broer
brænder så mange broer i dag
ingen spørger rigtigt hvorfor
- ingen bruger dem
mine broer
så jeg brænder mine broer
beslutsomt
når mine gamle bro-brugere
lægger mærke til
de manglende broer
må de svømme.