nummer 31

Jeg har lyst til at knuse alt

Med mine hænder

Alle mine fingre og

Alle mine led

Knuse glas der splinter

Og knuser mine hænder i tusinde

Røde dråber

Knuse øjne der kigger på mig

Med håb og blå oceaner

Knuse al farven ud af øjnene

Så kun røde dråber er

øjne nu

nummer 30

Ecija, 2. sal

Hvidvin

Forbrændte kinder og

En indebrændt hovedpine

Hernede i solen er alt

Forbrændt

Fucking forbrændt

Som lunger efter luft

Som liv efter år

nummer 29

Jeg bliver altid skrækslagen
når jeg opdager jeg skal dø
det stikker for brystet og
vejret slipper fra mig

nummer 28

Der findes mennesker 

som ikke kan finde ud af så meget

fx at grine og smile 

men de kan heller ikke finde ud af 

at græde og være kede af det 

det er som om 

de lever i en neutral boble 

Man kan vel sige 

at døden er mere 

universel end livet 

alle dør, 

men ikke alle lever 

nummer 27

Hvem havde vidst det
sagde de alle sammen
og lagde støttende håndflader
på mine skuldre
hvad de ikke vidste var
at støtten mere føles som
en byrde

nummer 26

Jeg ender altid med at sidde
de klemte steder
som i bussen
der hvor bagagen skulle være
eller på gangen
hvor folk beklager sig
over den manglende plads
Uden geografi ville jeg være
ingen steder

nummer 25

Du spurgte mig engang om man kunne gå fra hinanden,
altså sådan helt fysisk.
Jeg svarede det vidste jeg ikke, og du sagde du smuldrede
Måske smuldrer man lidt, men man samles når man får noget
at samles for, sagde jeg.
Du spurgte mig derefter hvorfor du så ikke var samlet igen,
for du mente, at jeg var grunden til at samles.
Det ved jeg ikke, svarede jeg.
Du spurgte mig ikke om mere.