tirsdag den 1. maj 2012

nummer 1

Kom, siger han og tager den frie hånd ved siden af hans
Okay, siger hun og letter
Vinden tager dem op og bærer dem et stykke
Herfra kan vi se alt, siger han og flyver højere op
Ja, siger hun og breder sig lidt mere
Vinden tager til og giver dem mere styrke
Hvornår mon vi falder, spørger en af dem og vindretningen splittes i to
Nu, senere eller aldrig
Vinden river i dem og får deres hænder til at slippe
Hun bliver revet mod øst, han længere op
Hun hvirvler rundt og håret løsnes
Hun lander på gaden i syd
nede ved vandet
knæet bløder og hun har ikke noget plaster
knæet blødte stadig uden noget plaster
hvornår lander han

Ingen kommentarer:

Send en kommentar